Executive Summary

Denne rapport analyserer det forskningsmæssige grundlag for Klub Fristedets pædagogiske model, der henvender sig til børn i mistrivsel og med skolevægring. Klub Fristedets tilgang er kendetegnet ved at operere uden for det formelle skolesystem (“uden for skole”) og ved en filosofi om “ingen krav”. Rapporten undersøger, i hvilket omfang forskning understøtter denne model, især dens potentiale som et afgørende første skridt i indsatsen for denne målgruppe. Analysen viser en stærk teoretisk overensstemmelse mellem Klub Fristedets principper og anerkendte psykologiske teorier som Selvbestemmelsesteorien (Self-Determination Theory), Tilknytningsteorien (Attachment Theory) og Low Arousal-tilgangen. Forskning peger entydigt på vigtigheden af tryghed, positive relationer, autonomi og reduceret pres som fundamentale forudsætninger for trivsel og motivation hos børn, der oplever angst, stress og skolerelateret ubehag. Klub Fristedets fokus på et kravfrit, relationsbaseret og trygt fællesskab uden for skolens rammer adresserer netop disse behov og kan dermed betragtes som et velbegrundet indledende skridt mod stabilisering og genopbygning af barnets ressourcer. Sammenlignet med andre interventioner (skolebaserede, kliniske, alternative tilbud) indtager Klub Fristedet en unik niche som et lettilgængeligt, community-baseret tilbud, der prioriterer umiddelbar trivsel og tryghed. Den primære begrænsning er fraværet af direkte empirisk evaluering af Klub Fristedets specifikke effekt. Rapporten konkluderer, at modellen har et solidt teoretisk og forskningsmæssigt rationale som et potentielt værdifuldt første skridt, men anbefaler systematisk outcome-dokumentation og forskningssamarbejde for at styrke den evidensbaserede praksis og afklare modellens langsigtede rolle i støttesystemet.

I. Introduction: The Challenge of School Avoidance and the Need for Alternative First Steps

Danmark oplever, ligesom mange andre lande, en bekymrende stigning i antallet af børn og unge, der udviser tegn på mistrivsel og udvikler problematisk skolefravær, ofte betegnet som skolevægring [1]. Dette fænomen er komplekst og har vidtrækkende konsekvenser, ikke kun for barnets umiddelbare trivsel og læring, men også for dets sociale udvikling og fremtidige uddannelses- og livsmuligheder [1]. Årsagerne er mangfoldige og involverer ofte et samspil af individuelle, familiemæssige, skolerelaterede og systemiske faktorer [2].

Som respons på denne udfordring er der opstået forskellige initiativer, der søger at tilbyde alternative støtteformer. Et sådant initiativ er Klub Fristedet, et community-baseret tilbud i Aarhus-området, udviklet i samarbejde med Trivselsalliancen for Børn og Unge [18]. Klub Fristedet adskiller sig ved sin specifikke model, der opererer uden for det formelle skolesystem og bygger på en filosofi om ingen krav [20]. Initiativtagerne bag Klub Fristedet fremhæver, at netop denne tilgang – et trygt rum uden pres og forventninger – udgør et afgørende første skridt i processen med at hjælpe børn i mistrivsel og med skolevægring; et skridt, som ofte overses i mere traditionelle, skolefokuserede indsatser.

Formålet med denne rapport er at foretage en grundig, forskningsbaseret analyse for at vurdere evidensgrundlaget for Klub Fristedets model. Rapporten vil systematisk undersøge, hvordan etableret forskning og teori inden for pædagogik, psykologi og interventionsstudier understøtter rationalet bag en tilgang, der prioriterer et kravfrit miljø uden for skolen som en indledende og potentielt nødvendig fase for børn, der kæmper med skolerelateret mistrivsel. Analysen vil følge de otte specifikke punkter angivet i den oprindelige forespørgsel, herunder en detaljeret beskrivelse af modellen, dens relation til Trivselsalliancen, en gennemgang af relevant forskning om skolevægring og lav-kravs miljøer, betydningen af trygge relationer som første skridt, en sammenligning med andre modeller, en syntese af evidensen og en evaluering af dens styrker og begrænsninger.

II. Klub Fristedet’s Approach: A Demand-Free Sanctuary Outside School

Klub Fristedets model er designet som en “øvebane” for trivsel og personlig vækst. Kernen i modellen er skabelsen af et trygt og inkluderende fællesskab for børn i skolealderen, som har forskellige behov og baggrunde. Målet er at give disse børn et rum, hvor de kan udvikle sociale færdigheder, finde tilhørsforhold og generelt trives [20].

To centrale og definerende karakteristika ved modellen er dens placering “uden for skole” og dens filosofi om “ingen krav” [20]. At operere “uden for skole” signalerer, at Klub Fristedet tilbyder et alternativt miljø, der er adskilt fra de strukturer, forventninger og potentielle stressfaktorer, der kan være forbundet med den formelle skolegang for nogle børn. Dette skaber en fysisk og mental distance, der kan være nødvendig for børn, der oplever skolen som overvældende eller utryg.

Filosofien om “ingen krav” er et andet afgørende element. Det indebærer, at børnene kan deltage i klubbens aktiviteter på deres egne præmisser og i deres eget tempo. Der stilles ingen formelle krav til akademisk præstation, social deltagelse eller specifik adfærd. Dette princip om frivillighed og respekt for individuelle grænser står i kontrast til skolens ofte mere strukturerede og præstationsorienterede miljø [20]. Denne tilgang er ikke blot en passiv accept af manglende deltagelse, men snarere en aktiv pædagogisk strategi. Ved bevidst at fjerne eksterne pres og forventninger sigter klubben mod at skabe en atmosfære af psykologisk tryghed. Dette er essentielt for børn, der måske har oplevet nederlag, pres eller angst i skolesammenhæng [3]. Det giver barnet mulighed for at sænke paraderne og engagere sig ud fra lyst og interesse, frem for pligt eller frygt.

Målgruppe, Filosofi og Værdier

Klub Fristedets målgruppe er bredt defineret som børn i skolealderen med forskellige behov og baggrunde, herunder eksplicit børn, der måtte have sociale udfordringer eller mistrives i skolen [20]. Klubbens grundlæggende mission er at skabe et trygt og inkluderende fællesskab, der fremmer social udvikling og trivsel. De bærende værdier er inklusion, trivsel, fleksibilitet og anerkendelse. Hvert barns unikke behov og styrker værdsættes, og der skabes trygge rammer for personlig vækst i et miljø, hvor alle føler sig velkomne og værdsatte [20]. Den underliggende filosofi synes at være, at ved at møde barnet “hvor de er” og tillade udvikling i eget tempo, kan man bedst understøtte børn, der har særlige behov eller har oplevet modgang i skolesystemet.

Metoder og Aktiviteter

Klubben tilbyder et mangfoldigt udvalg af aktiviteter, der spænder bredt for at imødekomme forskellige interesser. Der er kreative projekter som bagning og kunstværksteder, sportsaktiviteter, brætspil, udendørs aktiviteter som bålhygge og naturbingo, samt digitale aktiviteter som Minecraft og programmering under “Online Mandag” [20]. Online-tilbuddet fungerer som en særlig lav-tærskel indgang, hvor børn kan introduceres til fællesskabet i et trygt, digitalt miljø, deltage fleksibelt og engagere sig i interessebaserede aktiviteter som gaming og kodning, faciliteret af voksne med fokus på trivsel og gradvis inklusion [21]. Fælles for alle aktiviteter er, at de tilpasses børnenes interesser og behov. Fokus ligger på at skabe positive oplevelser og styrke sociale kompetencer inden for rammerne af et fleksibelt og støttende miljø [20].

Relevans for Mistrivsel og Skolevægring

Selvom Klub Fristedet ikke udelukkende henvender sig til børn med skolevægring, er modellens kerneelementer – det trygge, inkluderende fællesskab, fraværet af krav og muligheden for at udvikle sig i eget tempo – særdeles relevante for denne målgruppe [20]. Disse elementer skaber et miljø, der potentielt kan afhjælpe den stress, angst og det pres, som ofte er forbundet med skolevægring. Ved at tilbyde et “fristed” fra skolens krav, kan klubben give barnet mulighed for at genfinde ro, opbygge selvtillid og positive sociale relationer.

Brugen af termen “øvebane” [18] antyder desuden en intention om, at klubben fungerer som et forberedende eller transitionelt rum. På en øvebane træner man færdigheder, før man anvender dem i en mere krævende kontekst. I Klub Fristedet fokuseres der på udvikling af sociale færdigheder og tilhørsforhold [18]. Selvom der ikke foreligger information om specifikke programmer for tilbagevenden til skole eller formelle samarbejder med skoler [20], peger “øvebane”-konceptet på, at klubben sigter mod at opbygge de grundlæggende forudsætninger – såsom social tryghed, tillid og reduceret angst – der potentielt kan understøtte barnets engagement i andre arenaer, herunder eventuelt en senere tilbagevenden til en form for skolegang. Dette understøtter ideen om Klub Fristedet som et første skridt, der fokuserer på at bygge fundamentet og skabe parathed, snarere end at have selve skolereintegrationen som sit primære, umiddelbare mål.

III. The Ecosystem: Klub Fristedet and Trivselsalliancen

For at forstå Klub Fristedets kontekst er det vigtigt at placere det inden for rammerne af Trivselsalliancen for Børn og Unge. Det er nødvendigt at skelne denne alliance fra en anden med et lignende navn, Djøfs Trivselsalliance, som fokuserer på trivsel blandt universitetsstuderende [22]. Trivselsalliancen for Børn og Unge er den relevante organisation i denne sammenhæng [18].

Trivselsalliancen for Børn og Unge: Mission og Struktur

Denne alliance har som sin overordnede vision at arbejde for et samfund, hvor børn og unge trives, og hvor den nødvendige hjælp er tilgængelig for de børn, unge og familier, der oplever mistrivsel [24]. Den stræber efter at skabe en bred folkebevægelse, der involverer borgere, civilsamfund, organisationer, eksperter, politikere og familierne selv [24]. Alliancen er baseret i Aarhus [24] og er organiseret som et netværk, der bygger på en fælles vision og et sæt dogmer [25]. Centrale principper inkluderer at omsætte viden om trivsel til handling [19], at bygge samarbejde på enighed [25], at samskabe i ligeværdighed med offentlige myndigheder [25], og at tage udgangspunkt i egen levet erfaring (“egen virkelighed”) for at skabe forandring [19]. Den har en stærk forankring i civilsamfundet, idet den blev startet af en gruppe borgere med personlig berøring med børns mistrivsel [19].

Aktiviteter og Projekter

Trivselsalliancen arbejder aktivt med at igangsætte konkrete projekter og initiativer, der adresserer specifikke problemstillinger [19]. Eksempler på projekter inkluderer en undersøgelse af brobygning for unge i svær ensomhed [24], en undersøgelse af mulighederne for en traumebevidst tilgang i offentlige tilbud [26], og etableringen af en frivillig pædagogisk forældrerådgivning (som nu er en selvstændig forening) [26]. Vigtigst i denne kontekst er, at Klub Fristedet eksplicit nævnes som et projekt, der er opstået som et forældreinitiativ i samarbejde med Trivselsalliancen [18]. Alliancen fungerer som en platform, hvorfra sådanne initiativer kan udvikles, potentielt med sigte på at blive selvstændige enheder [24]. Alliancens medlemmer og partnere omfatter borgere, NGO’er, fagforeninger (som Aarhus Lærerforening [24]) og muligvis ungdomspartier [25].

Klub Fristedets Forbindelse til Alliancen

Forbindelsen mellem Klub Fristedet og Trivselsalliancen er tæt og organisk. Klub Fristedet angiver selv, at tilknytningen til alliancen styrker deres evne til at skabe forandring som del af en større bevægelse [28]. Klubben blev startet af forældre i samarbejde med alliancen [18], og nøglepersoner er aktive i begge organisationer [29, 30]. Denne tætte forbindelse er mere end blot et medlemskab; Klub Fristedet kan ses som en direkte manifestation af Trivselsalliancens kerneværdier. Alliancen blev grundlagt af borgere baseret på deres levede erfaringer med mistrivsel [19], og Klub Fristedet blev ligeledes grundlagt af forældre, der stod over for udfordringen med ufrivilligt skolefravær hos deres børn [18]. Alliancens mål om at omsætte viden og erfaring til handling og skabe konkrete initiativer [19] realiseres direkte gennem Klub Fristedet, som adresserer et specifikt behov identificeret af dets stiftere inden for alliancens rammer. Klubben fungerer således som et praktisk eksempel på alliancens filosofi om borgerdrevet handling, mens alliancen tilbyder et støttende netværk, en platform for videndeling og potentielt en bredere legitimitet og rækkevidde for klubbens arbejde.

IV. Understanding School Avoidance: Causes, Manifestations, and Impact

Skolevægring, også kendt under termer som skolefobi, ufrivilligt skolefravær eller problematisk skolefravær [1], er et anerkendt og voksende problem blandt børn og unge i Danmark [1]. Det defineres generelt som en vedvarende modvilje eller afvisning af at gå i skole, der bunder i emotionelt ubehag eller angst, og som adskiller sig fra almindelig pjæk (truancy), der typisk er umotiveret og skjules for forældrene [6].

Komplekse og Multifaktorielle Årsager

Forskningen understreger igen og igen, at årsagerne til skolevægring er komplekse og sjældent kan tilskrives en enkelt faktor [2]. Der er tale om et samspil mellem faktorer på tværs af forskellige arenaer i barnets liv:

• Individuelle faktorer: Angstlidelser (separationsangst, socialangst, generaliseret angst, præstationsangst) og depression er hyppigt forekommende [1]. Stress, lavt selvværd, mangelfulde sociale eller emotionelle copingstrategier, og høj sensitivitet spiller også en rolle [3]. Neuropsykiatriske diagnoser som Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) og ADHD er markant overrepræsenterede blandt børn med langvarigt skolefravær [1]. Fra barnets perspektiv kan vægringen ses som en form for selvbeskyttelse eller copingmekanisme mod oplevet ubehag eller urimelighed i skolen [1].
• Familiemæssige faktorer: Konflikter i hjemmet, skilsmisse, sygdom eller tab i familien, forældres egen angst eller psykiske mistrivsel, og oplevelsen af manglende støtte eller forståelse kan bidrage [2]. Nogle studier peger på inkonsistent håndhævelse af skolegang fra forældres side, men dette kan også tolkes som forældrenes reaktion på barnets åbenlyse mistrivsel [15]. Mange forældre oplever at stå alene med ansvaret og føler sig magtesløse [1].
• Skolerelaterede faktorer: Mobning og dårlige kammeratrelationer er væsentlige faktorer [2]. Negative eller utrygge relationer til lærere, manglende følelse af tilhørsforhold og social isolation bidrager også [1]. Højt fagligt pres, præstationsangst, et uroligt eller sensorisk overvældende læringsmiljø (støj, mange elever), manglende pædagogisk tilpasning til særlige behov og belastende overgange (fx skoleskift) kan udløse eller forværre skolevægring [3].
• Systemiske og samfundsmæssige faktorer: Mangel på rettidig og koordineret hjælp fra systemet (skole, PPR, kommune), lange ventetider til udredning eller støtte, oplevelse af manglende kompetencer hos fagfolk, og et generelt samfundsmæssigt pres på præstation kan spille ind [1].

Manifestationer og Konsekvenser

Skolevægring viser sig ikke kun ved fuldt fravær. Tidlige tegn kan være hyppige fysiske symptomer (hovedpine, mavepine, kvalme), gentagne sene ankomster, at barnet forlader skolen i løbet af dagen, undgåelse af specifikke fag eller situationer, social tilbagetrækning eller øget emotionel reaktivitet (fx gråd, vrede) i forbindelse med skole [2]. Fraværet udvikler sig ofte gradvist, fra sporadiske fraværsdage til længerevarende perioder [1].

Konsekvenserne af langvarigt skolefravær er alvorlige. Fagligt medfører det ofte dårligere karakterer og øget risiko for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse [2]. Socialt fører det til isolation, tab af venskaber og manglende udvikling af sociale kompetencer [2]. Psykisk er der øget risiko for udvikling eller forværring af angst, depression, lavt selvværd og generel mistrivsel [2]. Hele familien påvirkes ofte negativt, både emotionelt og økonomisk, når et barn ikke går i skole [6]. Desuden gælder det, at jo længere tid et barn er væk fra skolen, des vanskeligere bliver det at vende tilbage [7].

Den brede vifte af årsager og manifestationer understøtter en forståelse af skolevægring, ikke som en specifik diagnose i sig selv, men snarere som et symptom eller en kommunikationsform. Barnets adfærd – fraværet – signalerer en underliggende mistrivsel, et ubehag eller et uløst problem [1]. Socialstyrelsens model anerkender dette ved at beskrive fravær som barnets måde at håndtere noget svært på [58], og Børns Vilkår italesætter det som barnets “løsning på et problem” [53]. Denne forståelse indebærer, at en effektiv indsats ikke blot kan fokusere på at få barnet fysisk tilbage i skole, men nødvendigvis må adressere de bagvedliggende årsager og det, barnet forsøger at kommunikere gennem sin adfærd. Det understreger vigtigheden af at lytte til barnets perspektiv og forstå situationen fra deres synsvinkel [32].

Samtidig tegner forskningen et billede af et system, der ofte svigter de berørte børn og familier. Forældre beskriver en opslidende kamp for at få hjælp, præget af manglende koordinering, lange ventetider, skiftende sagsbehandlere og en oplevelse af manglende viden og kompetencer hos de fagfolk, de møder [1]. Skoler kan mangle ressourcer eller kompetencer til at håndtere kompleksiteten [1], og der kan opstå konflikter mellem skole og hjem om årsagen til og ansvaret for fraværet [1]. Denne mangel på en effektiv, sammenhængende og rettidig indsats risikerer at forværre problemet, øge barnets isolation og familiens belastning, og gøre vejen tilbage til trivsel og skolegang endnu længere og sværere [6]. Dette skaber en negativ spiral, hvor systemets utilstrækkelighed forstærker den problematik, det skulle afhjælpe, og understreger behovet for alternative tilgange og støttetilbud, som Klub Fristedet repræsenterer – tilbud, der kan fungere uden for eller som supplement til det etablerede system.

V. Research Foundations for a Low-Demand, Relational First Step

Rationalet bag Klub Fristedets model, der kombinerer et miljø uden for skolen med en kravfri tilgang, finder solid støtte i flere forskningsområder og teoretiske rammer. Disse peger samstemmende på, at for børn der oplever intens stress, angst eller overvældelse i forbindelse med skolen, er en indledende fase med fokus på tryghed, relationer og reduceret pres ofte en nødvendig forudsætning for at kunne arbejde mod trivsel og eventuel senere tilbagevenden til mere strukturerede rammer.

A. The Rationale for Reducing Demands

En central pilar i Klub Fristedets model er princippet om “ingen krav” [20]. Dette princip resonerer stærkt med Low Arousal-tilgangen, en anerkendt metode til håndtering af udfordrende adfærd, især hos personer der let bliver fysiologisk overstimulerede eller stressede, hvilket ofte ses hos børn med angst eller neuropsykiatriske diagnoser som autisme – grupper der er overrepræsenterede i skolevægringsstatistikker [1]. Low Arousal-tilgangen er personcentreret og non-konfrontatorisk og fokuserer på at reducere individets stressniveau (arousal) for at forebygge eller de-eskalere problemskabende adfærd [63]. En af de absolutte kernestrategier i denne tilgang er netop at reducere eller midlertidigt fjerne krav og anmodninger, da disse ofte fungerer som udløsere for stress og konflikt [64]. Ved at minimere eksterne pres skabes et roligere og mere forudsigeligt miljø, hvor individet får mulighed for at genfinde balance og selvregulering [63].

Denne tilgang står i kontrast til det præstationspres og de mange krav, som skolemiljøet ofte indebærer, og som forskning peger på som en væsentlig faktor i udviklingen af skolevægring hos nogle børn [3]. Kritikere af for rigide og regelstyrede pædagogiske miljøer fremhæver, at de kan hæmme børns naturlige nysgerrighed og evne til selvregulering [67]. At reducere præstationspresset, fx ved at fokusere på proces frem for resultat eller ved at individualisere mål, anbefales som en strategi til at fremme trivsel [39]. Klub Fristedets “ingen krav”-filosofi kan således ses som en direkte implementering af princippet om kravreduktion fra Low Arousal-tilgangen, designet til at skabe et lav-stress miljø, der er essentielt for stabilisering af børn, der er overvældede af skolens krav.

B. The Primacy of Safety and Connection (Tryghed & Relationer)

Forskning på tværs af pædagogik og psykologi understreger, at en fundamental følelse af tryghed og positive relationer er afgørende for børns trivsel, læring og udvikling. Tilknytningsteorien (Attachment Theory) belyser, hvordan en sikker base – typisk en omsorgsperson, men i overført betydning også et støttende miljø – er nødvendig for, at et barn tør udforske verden, tage risici (som fx at engagere sig socialt eller fagligt) og håndtere stress og modgang [48]. Børn, der har oplevet usikre eller utrygge relationer, eller som oplever skolemiljøet som utrygt og ikke-responsivt på deres behov, kan udvikle undgåelsesstrategier og have svært ved at regulere deres følelser [48].

Vigtigheden af positive og tillidsfulde relationer til voksne i barnets liv (forældre, lærere, pædagoger, klubmedarbejdere) fremhæves konsekvent i forskningen om trivsel og skolegang [1]. Gode relationer bygger på, at barnet føler sig set, hørt, forstået og værdsat [16]. At lytte til og validere barnets perspektiv og oplevelser er essentielt for at opbygge den tillid, der er nødvendig for, at barnet tør åbne op og modtage hjælp [32].

Dette perspektiv udfordrer logikken i at presse et barn tilbage i skolemiljøet, før den underliggende utryghed eller mistrivsel er adresseret. Som nogle forskere påpeger, ville man typisk ikke bede en voksen sygemeldt med stress om at vende tilbage til arbejdspladsen uden først at have adresseret årsagerne og skabt grundlag for bedring [62]. Tilsvarende argumenteres der for, at børn med skolevægring først og fremmest har brug for, at deres ubehag anerkendes, og at der skabes et trygt fundament, før man kan arbejde med selve skolegangen.

Klub Fristedet synes netop at tilbyde dette fundament. Dets eksplicitte fokus på at skabe et trygt og inkluderende fællesskab [20], hvor positive relationer kan opbygges, og hvor barnet mødes “hvor de er” uden pres, adresserer direkte det basale behov for sikkerhed og forbindelse. Dette positionerer klubben som et logisk første skridt, der prioriterer etableringen af tryghed, før der eventuelt introduceres krav eller forventninger relateret til skolegang.

C. Nurturing Willingness: Insights from Self-Determination Theory (SDT)

Selvbestemmelsesteorien (Self-Determination Theory, SDT) tilbyder en robust teoretisk ramme for at forstå, hvorfor en model som Klub Fristedets kan være effektiv. SDT postulerer, at alle mennesker har tre grundlæggende psykologiske behov: behovet for autonomi (at føle ejerskab og valgfrihed i egne handlinger), behovet for kompetence (at føle sig effektiv og opleve mestring) og behovet for relationer (at føle sig forbundet med og accepteret af andre) [70]. Når disse behov opfyldes i et givent miljø, fremmes individets indre motivation, trivsel, engagement og psykologiske vækst [70].

Omvendt kan miljøer, der opleves som kontrollerende, kaotiske eller kolde, frustrere disse grundlæggende behov [54]. I skolesammenhæng kan dette ske gennem overdrevent pres, mangel på valgmuligheder, oplevelser af ikke at slå til fagligt eller socialt, eller dårlige relationer til lærere eller kammerater. Forskning baseret på SDT viser, at når lærere udviser psykologisk kontrollerende adfærd (fx ved at presse, true eller skabe skyldfølelse), frustreres elevernes behov, hvilket fører til nedsat motivation, negative følelser (angst, skam) og øget risiko for undgåelsesadfærd, herunder skolefravær [54].

Klub Fristedets model ser ud til at være designet på en måde, der aktivt understøtter de tre grundlæggende behov:

• Autonomi: Fremmes gennem den frivillige deltagelse, muligheden for selv at vælge aktiviteter ud fra interesse, og friheden til at deltage i eget tempo uden ydre krav (“ingen krav”) [20].
• Kompetence: Kan næres gennem deltagelse i lystbetonede aktiviteter (kreative, spil, sport), hvor barnet kan opleve succes og mestring uden det pres for vurdering, der findes i skolen [20]. Fokus er på positive oplevelser og udvikling af sociale færdigheder i et støttende miljø.
• Relationer: Tilgodeses direkte gennem modellens kernefokus på at skabe et trygt, inkluderende fællesskab, hvor børn kan finde tilhørsforhold og opbygge positive sociale relationer med både jævnaldrende og støttende voksne [18].

SDT giver således en stærk teoretisk forklaring på, hvorfor Klub Fristedets tilgang kan være gavnlig. Mange børn med skolevægring kommer fra en skolekontekst, hvor deres grundlæggende psykologiske behov sandsynligvis er blevet frustreret [54]. Klub Fristedet tilbyder et alternativt miljø, der aktivt søger at opfylde disse behov. Ifølge SDT er opfyldelsen af behovene for autonomi, kompetence og relationer forudsætningen for at genopbygge trivsel og indre motivation [70]. Derfor er det teoretisk plausibelt, at et ophold i Klub Fristedet kan skabe de nødvendige psykologiske betingelser for, at barnet kan stabiliseres og begynde at genfinde overskud og lyst til engagement – hvilket igen understøtter ideen om klubben som et vigtigt første skridt.

Tabel 1: Alignment of Klub Fristedet Principles with Key Theories

Denne tabel illustrerer den tætte sammenhæng mellem Klub Fristedets kerneelementer og centrale principper fra anerkendte psykologiske teorier, hvilket styrker det teoretiske rationale for modellens potentiale.

VI. Interventions Beyond the Classroom: Evidence and Approaches

Den komplekse natur af skolevægring, kombineret med de udfordringer og mangler, der er dokumenteret i de etablerede støttesystemer [1], understreger behovet for et bredt spektrum af interventioner, herunder tilbud der ligger uden for den traditionelle skolestruktur. Forskningen beskriver en række forskellige tilgange, der anvendes nationalt og internationalt:

• Terapeutiske Tilgange: Kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT) nævnes ofte som en effektiv metode, der fokuserer på at identificere og ændre de negative tanke- og adfærdsmønstre, der vedligeholder angsten og skoleundgåelsen [2, 7]. Familieinvolvering og familieterapi er også centralt i mange indsatser, da familiens dynamik og støtte spiller en stor rolle [2, 14]. Behandling af eventuelle underliggende psykiske lidelser som angst eller depression er ofte nødvendigt [13].
• Systemiske og Kollaborative Modeller: Modeller som den udviklet af Socialstyrelsen i Danmark [16, 58] lægger vægt på et tæt tværfagligt samarbejde mellem skole, hjem, PPR og eventuelt socialforvaltning. Disse modeller prioriterer barnets perspektiv, en helhedsorienteret forståelse af problemet og en koordineret indsats, ofte med en udpeget tovholder [5]. Fælles mål og løbende opfølgning er essentielt [16].
• Specialiserede Teams og Støttefunktioner: Nogle kommuner har etableret specialiserede teams (fx “Kom-i-skole-teams”) til at håndtere komplekse fraværssager [16]. Mentorordninger eller faste kontaktpersoner i skolen [74] og støttegrupper for forældre [39] anvendes også.
• Alternative Uddannelsestilbud: For nogle elever kan et skift til et alternativt uddannelsestilbud være nødvendigt, enten midlertidigt eller permanent. Dette kan omfatte specialskoler eller -klasser [43], særlige pædagogiske tilgange som NEST-klasser (der integrerer børn med og uden autisme med specialpædagogisk støtte) [77, 78], online undervisningstilbud [79], eller mere fleksible ordninger som reduceret skema eller hjemmeundervisning i en periode [11]. Disse tilbud er ofte målrettet elever med specifikke behov, fx autisme [9, 46], eller elever der har været ekskluderet fra almenskolen [9].
• Community-Baserede Tilgange: Forskellige lande eksperimenterer med indsatser forankret i lokalsamfundet. Eksempelvis viser et svensk program (HSP), baseret på CBT-principper og leveret i nærmiljøet, lovende resultater ift. øget skolegang og reduceret angst/depression [73]. Hollandsk forskning understreger vigtigheden af integrerede indsatser, der involverer både unge, forældre og skole, og som foregår i et trygt miljø [83].

Fællestræk og Klub Fristedets Placering

På tværs af de forskellige interventioner fremhæves flere gennemgående temaer: Vigtigheden af individualiserede og skræddersyede forløb, der tager højde for det enkelte barns specifikke årsager og behov [10]. Betydningen af tidlig indsats for at forhindre, at fraværet bliver kronisk og sværere at håndtere [5]. Nødvendigheden af et stærkt samarbejde og god kommunikation mellem alle involverede parter (barn, forældre, skole, fagfolk) [1]. Og ofte indgår en form for gradvis tilbagevenden eller eksponering for skolemiljøet som en del af processen [2, 8].

Inden for dette landskab positionerer Klub Fristedet sig unikt. Det er et community-baseret, ikke-klinisk tilbud, der primært fokuserer på forebyggelse og tidlig intervention gennem stabilisering, relationsopbygning og fremme af trivsel og indre motivation. Dets lav-kravs, interessebaserede tilgang adskiller det fra de mere strukturerede terapeutiske eller reintegrationsfokuserede indsatser. Det ser ud til at operere i fasen før eller parallelt med mere formelle indsatser.

Denne placering kan være særdeles relevant. Givet de dokumenterede forsinkelser og barrierer i adgangen til formel hjælp [1], og det faktum at mange formelle interventioner kræver en vis grad af parathed hos barnet [62], kan Klub Fristedet udfylde et kritisk tomrum. Det tilbyder et umiddelbart tilgængeligt “fristed” uden de administrative eller diagnostiske hürder, der kendetegner det formelle system. Ved at tilbyde den nødvendige tryghed, positive relationer og reduktion af stress (som beskrevet i afsnit V), kan klubben potentielt skabe den stabilisering og opbygge den kapacitet hos barnet, der er nødvendig for, at det senere kan profitere af mere målrettede indsatser. Klub Fristedet kan således fungere i et vigtigt “før-interventions-“ eller stabiliseringsrum, som de formelle systemer ofte har svært ved at tilbyde hurtigt og fleksibelt nok.

VII. Situating Klub Fristedet: Comparison with Other Models

For at tydeliggøre Klub Fristedets specifikke bidrag og placering i feltet af indsatser mod skolevægring, er det nyttigt at sammenligne dets model med andre fremherskende tilgange. En sammenligning kan baseres på centrale dimensioner som indsatsens setting (i/uden for skolen), kravniveau (højt/lavt), primære fokus (fx reintegration, terapi, trivsel), teoretisk fundament og den fase af problematikken, indsatsen typisk retter sig mod.

Sammenligning med Skolebaserede Interventioner:

Tilgange som implementering af KAT/CBT i skolen, systemiske modeller som Socialstyrelsens (der kræver tæt koordination med skolen) [16, 58], eller specialpædagogiske modeller som NEST [77, 78], opererer alle inden for eller i meget tæt tilknytning til skolesystemet. Deres mål er ofte direkte at modificere skolemiljøet, barnets adfærd i skolen, eller at facilitere en struktureret tilbagevenden. Klub Fristedet adskiller sig markant ved sin eksterne placering og sit fravær af krav relateret til skolegang. Fokus er på at skabe et fristed og fremme trivsel adskilt fra skolen, snarere end direkte at intervenere i skolesituationen eller arbejde mod umiddelbar reintegration.

Sammenligning med Kliniske/Terapeutiske Modeller:

Interventioner som individuel KAT/CBT [2, 7] eller familieterapi [14] har et primært terapeutisk sigte: at behandle underliggende psykopatologi som angst eller depression, eller at ændre dysfunktionelle familiemønstre. Selvom et ophold i Klub Fristedet utvivlsomt kan have terapeutiske effekter (fx reducere stress, øge selvværd, forbedre sociale færdigheder), er dets metoder grundlæggende pædagogiske og community-baserede. Fokus er på fællesskab, positive relationer og lystbetonede aktiviteter, ikke på formelle terapisessioner ledet af kliniske behandlere.

Sammenligning med Alternative Provisions (APs):

Formelle alternative tilbud, såsom specialskoler, dagbehandlingstilbud eller Pupil Referral Units (PRUs) i engelsk kontekst [9], adskiller sig fra Klub Fristedet på flere punkter. Adgang til APs kræver ofte en formel visitation eller henvisning, de kan være målrettet elever, der er permanent ekskluderet, og de indeholder typisk et mere struktureret undervisningsforløb. Klub Fristedet er derimod et frivilligt, community-baseret tilbud, der ikke nødvendigvis har et formelt undervisningsmandat. Desuden viser forskning, at overgangen fra APs tilbage til mainstream eller videre uddannelse kan være særdeles vanskelig [80, 81, 82], hvilket understreger behovet for at tænke i forskellige typer af støtte på forskellige stadier.

Klub Fristedets Unikke Niche

Sammenligningen tydeliggør Klub Fristedets særlige niche: Det er et ikke-skolebaseret, udpræget lav-kravs tilbud med primært fokus på umiddelbar trivsel, fællesskab og stabilisering. Det er community-drevet, frivilligt og lettilgængeligt. Dets metoder er pædagogiske og relationsbaserede, og det positionerer sig som et potentielt første skridt for børn, der er så overvældede af skolesituationen, at de har brug for et pusterum og et trygt sted at genfinde fodfæste, før de kan engagere sig i mere krævende indsatser.

Forskningen understøtter rationalet for netop denne niche. Behovet for at etablere tryghed og positive relationer først [48, 56], fordelene ved kravreduktion for stressede børn [64], vigtigheden af at understøtte autonomi og relationer for at genopbygge motivation [54, 70], samt de dokumenterede huller og forsinkelser i det formelle system [5, 6], peger alle på værdien af et tilbud med Klub Fristedets karakteristika. Det tilbyder en form for basal psykologisk “førstehjælp”, der kan være afgørende for barnets videre forløb.

Tabel 2: Comparative Overview of School Avoidance Intervention Approaches

Denne tabel opsummerer de centrale forskelle og understreger Klub Fristedets unikke profil som et lavtærskel, trivselsfokuseret tilbud i den tidlige fase af skolevægringsproblematikken.

VIII. Synthesizing the Evidence: Documenting the Rationale for Klub Fristedet

Sammenfatningen af den foreliggende forskning og teoretiske indsigt tegner et klart billede af rationalet bag en tilgang som Klub Fristedets. Argumentationen kan bygges op som følger:

1. Problemet er reelt og komplekst: Der er en dokumenteret stigning i mistrivsel og skolevægring blandt danske børn og unge. Årsagerne er mangfoldige, men involverer ofte en kombination af angst, pres, sociale vanskeligheder, negative skoleoplevelser og et støttesystem, der ikke altid formår at gribe ind effektivt og rettidigt (som diskuteret i Afsnit IV). Fraværet er ofte et symptom på dybereliggende problemer og barnets forsøg på at håndtere en uholdbar situation [1].
2. Grundlæggende behov skal mødes først: Forskningen, understøttet af centrale teorier som Tilknytningsteorien, Selvbestemmelsesteorien og Low Arousal-tilgangen, peger entydigt på, at børn (især dem i en sårbar situation) har brug for at føle sig trygge, forbundne og kompetente, samt opleve autonomi og reduceret pres, for at kunne trives og udvikle sig (som diskuteret i Afsnit V). At presse et barn tilbage i en situation, der opleves som utryg eller overvældende, uden først at have adresseret disse grundlæggende behov, er ofte kontraproduktivt [56].
3. Klub Fristedets model adresserer disse behov: Klubbens kerneelementer – at operere uden for skolen, at have en filosofi om ingen krav, og at fokusere på et trygt fællesskab med lystbetonede aktiviteter – er designet netop til at imødekomme disse fundamentale behov (som diskuteret i Afsnit II og V). At fjerne sig fra skolens potentielle stressorer [64], at eliminere præstationspres og give valgfrihed [20], og at prioritere positive relationer og succesoplevelser [20] skaber et miljø, der er befordrende for stabilisering og genopbygning af barnets ressourcer.
4. Teorierne giver et “hvorfor”: De teoretiske rammer (Attachment, SDT, Low Arousal) forklarer, hvorfor denne tilgang forventes at virke. Den skaber den nødvendige tryghed (Attachment [48]), opfylder de basale psykologiske behov for autonomi, kompetence og relationer (SDT [70]), og reducerer den fysiologiske stress (Low Arousal [64]), som ofte blokerer for trivsel og engagement hos børn med skolevægring.
5. En plads i interventionsspektret: Klub Fristedet udfylder en potentiel kritisk rolle som et indledende, stabiliserende led i en bredere indsatskæde (som diskuteret i Afsnit VI og VII). Det tilbyder et lavtærskeltilbud, der kan nå børn tidligt, eller give et nødvendigt pusterum, før de er klar til mere formelle terapeutiske eller skoleintegrerede indsatser.

Validering af “Første Skridt”-Hypotesen

Brugerens forespørgsel lagde særlig vægt på at dokumentere Klub Fristedets model som et vigtigt første skridt. Den samlede analyse understøtter kraftigt denne hypotese. Forskning inden for traumebehandling, tilknytning, angstregulering (Low Arousal) og motivation (SDT) peger samstemmende på nødvendigheden af at etablere en grundlæggende følelse af tryghed, kontrol og forbindelse, før man kan forvente, at et individ (især et barn) kan konfrontere kilder til stress eller engagere sig i krævende opgaver. Når et barn oplever skolen som en kilde til overvældende angst eller ubehag, er det psykologisk velbegrundet at starte med at skabe et “fristed” – et sted, hvor presset letter, hvor positive relationer kan (gen)opbygges, og hvor barnet kan opleve autonomi og succes på egne præmisser. Klub Fristedets model tilbyder netop et sådant miljø. Det er derfor ikke blot en mulig start, men for mange børn i denne situation sandsynligvis en nødvendig forudsætning for at kunne tage de næste skridt mod trivsel og eventuel tilbagevenden til en form for skolegang. At springe dette stabiliserende første skridt over risikerer at fastholde barnet i en cyklus af stress og undgåelse.

IX. Evaluation, Limitations, and Recommendations

Vurderingen af evidensgrundlaget for Klub Fristedets model kræver en nuanceret betragtning af både styrker og begrænsninger i den foreliggende forskning.

Styrken af Evidensen

Den samlede forskningsgennemgang viser, at der findes et solidt teoretisk fundament for de principper, Klub Fristedets model bygger på. Teorier som Selvbestemmelsesteorien og Tilknytningsteorien er veletablerede og bredt anerkendte inden for psykologi og pædagogik [48, 70]. Low Arousal-tilgangen, selvom den er mere specifik, bygger på anerkendt viden om stressfysiologi og anvendes internationalt, især i arbejdet med sårbare grupper [63]. Der er desuden konsistente fund på tværs af mange studier, der understreger vigtigheden af positive relationer, oplevelsen af tryghed, barnets perspektiv og behovet for individualiserede tilgange i arbejdet med børn i mistrivsel og med skolefravær [1]. Forskningen giver således stærk indirekte støtte til rationalet bag en model som Klub Fristedets.

Relevans for Klub Fristedet

Den citerede forskning er højst relevant for Klub Fristedets praksis og målgruppe. Selvom studierne ikke direkte omhandler klubben, adresserer de netop de kerneproblematikker – angst, pres, sociale vanskeligheder, behov for tryghed, autonomi og relationer – som klubben sigter mod at afhjælpe hos børn med mistrivsel og skolevægring. De teoretiske rammer og interventionsprincipper, der diskuteres, giver et sprog og en forståelsesramme for, hvorfor klubbens specifikke tilgang (uden for skole, ingen krav, fællesskab) kan forventes at have en positiv effekt.

Begrænsninger og Videnshuller

Den mest markante begrænsning er fraværet af direkte empirisk evaluering af Klub Fristedet selv. De foreliggende informationer [18, 20] indeholder beskrivelser af klubbens formål, aktiviteter og tilknytning til Trivselsalliancen, men ingen data om dens faktiske effekt på børnenes trivsel, fravær eller videre forløb. Argumentationen i denne rapport bygger derfor på teoretisk alignment og evidens for lignende principper, ikke på data fra selve klubben.

Dette medfører usikkerhed omkring generalisérbarhed. Selvom principperne er velunderbyggede, afhænger den konkrete effekt af, hvordan de implementeres i Klub Fristedets unikke kontekst, og hvordan de virker for de forskellige børn, der deltager.

Endvidere er der et videnshul vedrørende langsigtede outcomes og overgange. Der mangler information om, hvad der sker med børnene efter deres tid i Klub Fristedet [20]. Hvordan understøttes en eventuel tilbagevenden til skole eller overgang til andre støttetilbud? Forskning i overgange fra alternative tilbud viser, at dette er en kritisk og ofte udfordrende fase, der kræver målrettet støtte og planlægning [57, 80, 81, 82].

Anbefalinger til Klub Fristedet

På baggrund af analysen kan følgende anbefalinger gives:

• Implementer Systematisk Outcome-Dokumentation: For at begynde at bygge en intern evidensbase anbefales det kraftigt at indføre systematisk (men gerne enkel og praksisnær) registrering af deltagernes trivsel (fx via simple skalaer eller kvalitative metoder), engagement i klubben og eventuelle ændringer i deres situation uden for klubben. Feedback fra børn og forældre bør indsamles løbende.
• Søg Forskningssamarbejde: Overvej aktivt at søge samarbejde med relevante forskningsmiljøer, fx på Aarhus Universitet (DPU) [77, 89] eller med forskere med ekspertise i skolevægring og inkluderende pædagogik (som Tine Basse Fisker [46, 91, 102]), med henblik på at gennemføre en uafhængig evaluering af klubbens model og effekt. Dette vil styrke den eksterne validering, bidrage til vidensfeltet og potentielt forbedre mulighederne for fremtidig finansiering og udvikling.
• Artikuler Rollen i Støttesystemet: Arbejd på at definere og kommunikere klarere, hvordan Klub Fristedet ser sin rolle i den samlede støtteindsats for børn med skolevægring. Er det primært et midlertidigt fristed, en forberedelse til andre indsatser, eller en længerevarende alternativ arena? Hvordan håndteres overgange fra klubben, og samarbejdes der evt. uformelt med skoler eller PPR om dette? At adressere det nuværende informationsgab [20] vil styrke modellens gennemsigtighed.
• Anvend Rapportens Fund i Kommunikation: Brug den teoretiske forankring og den forskningsmæssige støtte, der er fremlagt i denne rapport, aktivt i kommunikationen med forældre, samarbejdspartnere, potentielle finansiører og beslutningstagere. Det kan hjælpe med at forklare og legitimere den unikke værdi af klubbens lav-kravs, relationsbaserede tilgang som et bevidst og velbegrundet pædagogisk valg.

Endelig peger eksistensen af Klub Fristedet på et bredere potentiale i borgerdrevne, community-baserede initiativer. Sådanne initiativer opstår ofte som reaktion på oplevede mangler eller utilstrækkelighed i de formelle systemer [18]. Deres styrke ligger potentielt i deres nærhed til målgruppen, deres fleksibilitet, lave tærskel og forankring i levede erfaringer og gensidig støtte. Udfordringen ligger ofte i at sikre bæredygtighed, kvalitet og en hensigtsmæssig integration med det formelle støttesystem. Klub Fristedets videre udvikling og eventuelle evaluering kan give værdifuld viden om potentialet og faldgruberne for denne type vigtige civilsamfundsinitiativer.

X. Conclusion

Denne analyse har undersøgt det forskningsmæssige grundlag for Klub Fristedets model for børn i mistrivsel og med skolevægring, karakteriseret ved at være et tilbud uden for skolens rammer og uden formelle krav. Selvom der mangler direkte empiriske studier af Klub Fristedets specifikke effekt, viser analysen, at der findes en substantiel mængde forskning og veletableret psykologisk teori, der yder stærk støtte til de grundlæggende principper i modellen.

Forskningen underbygger robust påstanden om, at en tilgang, der prioriterer tryghed, positive relationer og reduceret pres, udgør et nødvendigt indledende skridt for mange børn, der oplever skolerelateret angst, stress og mistrivsel. Teorier som Tilknytningsteorien, Selvbestemmelsesteorien og Low Arousal-tilgangen forklarer, hvorfor et sådant miljø er essentielt for at skabe stabilisering, genopbygge ressourcer og fremme motivation hos børn, hvis basale behov måske er blevet frustreret i skolesystemet.

Klub Fristedet fremstår som et lovende og potentielt vitalt community-baseret tilbud, der i sin kerne inkarnerer disse evidensstøttede principper. Ved at tilbyde et kravfrit fristed fokuseret på fællesskab og lystbetonede aktiviteter, skaber klubben en unik niche. Den tilbyder en tiltrængt stabiliseringsfase og et pusterum, som kan være afgørende for, at barnet kan genvinde fodfæste, før andre, mere krævende interventioner kan iværksættes eller få effekt.

For fremtiden er det dog afgørende, at der arbejdes på at dokumentere modellens effekt gennem systematisk dataindsamling og gerne uafhængig evaluering. Ligeledes er det vigtigt at afklare og kommunikere klubbens rolle i det samlede støttesystem, herunder hvordan overgange fra klubben håndteres. Med et solidt teoretisk rationale som udgangspunkt har Klub Fristedet et stærkt potentiale til at yde et værdifuldt bidrag til indsatsen for børn i mistrivsel og med skolevægring i Danmark.

XI. References

(Referencerne nedenfor er baseret på informationen i den oprindelige rapport. Links åbner i ny fane. Tilgået-datoer er fra originaldokumentet.)

1. Skolevægring – Tidsskrift.dk (PDF link) (tilgået april 18, 2025)
2. Skolevægring – Nordsjællands Psykologhus (tilgået april 18, 2025)
3. Pædagoger kan noget særligt i kampen mod skolevægring – BUPL (tilgået april 18, 2025)
4. MHH, Inge Tornbjerg Pedersen. Masterprojekt 1 Abstract… (PDF link) (tilgået april 18, 2025)
5. Rapport om skolefravær – Skolens tomme stole – Børns Vilkår (tilgået april 18, 2025)
6. Manglende støtte til elever med skolevægring… – Skolebørn (tilgået april 18, 2025)
7. Kognitiv adfærdsterapi ved skolevægring | PJKP (tilgået april 18, 2025)
8. Psychosocial Interventions for School Refusal Behavior… – PMC (tilgået april 18, 2025)
9. “He’s shouting so loud but nobody’s hearing him”… – PMC (tilgået april 18, 2025)
10. Skolevægring: Årsager, symptomer og effektive løsninger – Futura-Social (tilgået april 18, 2025)
11. Skolens tomme stole – Børns Vilkår (PDF Rapport 2020) (tilgået april 18, 2025)
12. Kortlægning af kommuner og skolers arbejde med at øge motivation… – Emu.dk (PDF link) (tilgået april 18, 2025)
13. Ufrivilligt skolefravær – skolevægring – Dansk Psykologisk Forlag (tilgået april 18, 2025)
14. Skolevægring – Børnepsykolog (tilgået april 18, 2025)
15. Indsatser mod skolefravær kræver bredere blik… – DPU (tilgået april 18, 2025)
16. Model for samarbejde og indsatser til børn og unge med bekymrende skolefravær – Social- og Boligstyrelsen (PDF Version 1.0) (tilgået april 18, 2025)
17. Skolevægrende adfærd – JHO Consult (PDF link) (tilgået april 18, 2025)
18. Klub Fristedet – forældre har startet et inkluderende fristed… – Sager der Samler (tilgået april 18, 2025)
19. Historien bag – Trivselsalliancen for børn og unge (tilgået april 18, 2025)
20. Klub Fristedet (hjemmeside) (tilgået april 18, 2025)
21. Online Mandag – Klub Fristedet (tilgået april 18, 2025)
22. Djøfs Trivselsalliance (tilgået april 18, 2025)
23. Trivsel, der inspirerer – Djøf (PDF Inspirationskatalog) (tilgået april 18, 2025)
24. Trivselsalliancen for børn og unge – bevægelsen… (tilgået april 18, 2025)
25. Hvordan er Trivselsalliancen organiseret? Om organisationen (tilgået april 18, 2025)
26. Trivselsalliancen for Børn og Unge sætter gang i tre nye projekter – Sager der Samler (tilgået april 18, 2025)
27. Trivselsalliancen for Børn og Unge – Sager der Samler (tilgået april 18, 2025)
28. Trivselsalliancen – Klub Fristedet (hjemmeside) (tilgået april 18, 2025)
29. People following @uddannelsesmonitor.dk – Bluesky (tilgået april 18, 2025)
30. People following @skolemonitor.dk – Bluesky (tilgået april 18, 2025)
31. Problematisk skolefravær og skolevægring – Metodecentret (tilgået april 18, 2025)
32. BUU, Alm.del – 2019-20 – Bilag 279: Ny rapport om skolefravær… – Folketinget (tilgået april 18, 2025)
33. (PDF) Skolefobi/skolevægring – årsager og løsninger… – ResearchGate (tilgået april 18, 2025)
34. Current status of research on school refusal | European Journal… – Elsevier (tilgået april 18, 2025)
35. school phobia and school refusal: – research into causes… – NFER (PDF link) (tilgået april 18, 2025)
36. School refusal and school-related differences… (tilgået april 18, 2025)
37. A Scoping Review of Constructs Measured Following Intervention… – Frontiers (tilgået april 18, 2025)
38. Forskning i ufrivilligt skolefravær – Glad I Skole (tilgået april 18, 2025)
39. Hvad er skolevægring og hvordan afhjælper man? – Socialcode (tilgået april 18, 2025)
40. Børn og unge med angst: Sådan kan du arbejde pædagogisk – BUPL (tilgået april 18, 2025)
41. 7,6-årig føler afsavn i skolen… – Netsundhedsplejerske.dk (tilgået april 18, 2025)
42. VISO-rådgivning: Skolevægring hos børn og unge med autisme – DEFACTUM (PDF link) (tilgået april 18, 2025)
43. børn med autisme og skolevægring (PDF FT Bilag) (tilgået april 18, 2025)
44. Emerging School Refusal: A School-Based Framework… (PDF link) (tilgået april 18, 2025)
45. hjælp dit barn – Skolevægring – GoTutor (tilgået april 18, 2025)
46. Skolevægring & autisme: Hvad er det… – Seminarer.dk (tilgået april 18, 2025)
47. fra fravær til selvværd: Skolevægring? SkoleVærd.dk… (tilgået april 18, 2025)
48. Attachment theory as a lens for examining the school avoidant student – Yeshiva University (Download link) (tilgået april 18, 2025)
49. skolevægring — emiliedonkin.dk – Psykolog i Helsingør (tilgået april 18, 2025)
50. TEMA. BØRNS ANGST: Uvidenhed forstærker angsten – BUPL (tilgået april 18, 2025)
51. Skolevægringens mange sider… – AngstStress.dk (tilgået april 18, 2025)
52. Sektoransvars- princippet ved problematisk skolefravær… (PDF FT Bilag) (tilgået april 18, 2025)
53. Skolefravær | Børns Vilkår (tilgået april 18, 2025)
54. School Refusal and Absenteeism: Perception of Teacher… – Frontiers (tilgået april 18, 2025)
55. Skolefravær – Børns Vilkår (PDF Uddrag fra bog) (tilgået april 18, 2025 – Bemærk: Dato i URL kan være fejlbehæftet)
56. Full article: Attachment theory as a lens for examining quiet students… (tilgået april 18, 2025)
57. Exploring Experiences of Emotionally Based School Avoidance… – UCL Discovery (PDF Thesis) (tilgået april 18, 2025)
58. Model for samarbejde og indsatser… (HT version) – Social- og Boligstyrelsen (PDF link) (tilgået april 18, 2025)
59. Børn og unges stigende psykiske mistrivsel kræver nyt… – Psykiatrifonden (tilgået april 18, 2025)
60. Opdag og hjælp børn med begyndende skolevægring – BUPL (tilgået april 18, 2025)
61. Besvarelse 10 dages forespørgsel vedr. elevfravær… – Aarhus Kommune (PDF link) (tilgået april 18, 2025)
62. Skolefravær: PPR har et særligt ansvar… – Folkeskolen.dk (tilgået april 18, 2025)
63. Low arousal approach – Wikipedia (tilgået april 18, 2025)
64. The Low Arousal Approach (PDF link fra open-access.bcu.ac.uk) (tilgået april 18, 2025)
65. Broad Approaches that Support the Autistic Learner – Severe Learning Disability (tilgået april 18, 2025)
66. Manage Meltdowns Gently: Low Arousal Approach – Healis Autism Centre (tilgået april 18, 2025)
67. Forsker mener at pædagogik kan forebygge mistrivsel… – Dagbladet Arbejderen (tilgået april 18, 2025)
68. Interventions for attachment and traumatic stress issues… – Counseling Today (tilgået april 18, 2025)
69. Få hjælp – For forældre til børn der ikke vil i skole… – Børns Vilkår (tilgået april 18, 2025)
70. Education – selfdeterminationtheory.org (tilgået april 18, 2025)
71. Competence, autonomy, and relatedness in the classroom… – PMC (tilgået april 18, 2025)
72. Self-Determination Theory: How It Explains Motivation – Verywell Mind (tilgået april 18, 2025)
73. Outcome of a Multi-modal CBT-based Treatment Program… – PMC (tilgået april 18, 2025)
74. Skolevægring – Team24syv (tilgået april 18, 2025)
75. Skolevægring er et tegn, der skal tages alvorligt – EMU.dk (tilgået april 18, 2025)
76. Afrapportering af inklusionseftersynet – Nationalt Videncenter for Læsning (PDF link) (tilgået april 18, 2025)
77. På en skole i Aarhus er det pædagogikken… – DPU (tilgået april 18, 2025)
78. Evaluering af Nest i Aarhus 2015-2019 (PDF link) (tilgået april 18, 2025)
79. Nye onlineundervisningstilbud skal hjælpe… – Magasinet Skolen (tilgået april 18, 2025)
80. Factors affecting successful reintegration – ResearchGate (tilgået april 18, 2025)
81. SCHOOL REFUSAL AND REINTEGRATION… – University of Birmingham (PDF Thesis) (tilgået april 18, 2025)
82. Systemic vulnerability as a lens to explore… – Taylor & Francis Online (tilgået april 18, 2025)
83. Knowing What Works – NRO (PDF Eindrapport) (tilgået april 18, 2025)
84. Signposts for School Refusal Interventions… – PMC (tilgået april 18, 2025)
85. Børn- og Ungeudvalget – Odense Kommune (API link til dokument) (tilgået april 18, 2025)
86. Ungdomsringens Inspirationskatalog 2015 by Ungdomsringen – Issuu (tilgået april 18, 2025)
87. RISING, SKT. KLEMENSPARKEN… – BoligSocialt Hus (PDF Helhedsplan) (tilgået april 18, 2025)
88. Økonomiudvalget – Odense Kommune (API link til dokument) (tilgået april 18, 2025)
89. Skolevægring – projekter.au.dk – Aarhus Universitet (tilgået april 18, 2025)
90. Langvarigt bekymrende skolefravær 21 – DPU – Aarhus Universitet (PDF link) (tilgået april 18, 2025)
91. Tine Basse Fisker – Ekspert & underviser… – Seminarer (tilgået april 18, 2025)
92. Rapporter og bøger – Institut for Psykologi – Københavns Universitet (tilgået april 18, 2025)
93. Et dansk svar på en vestlig udfordring – Trivselskommissionen (PDF Afrapportering) (tilgået april 18, 2025)
94. Kick off på Trivselsalliancen – Aalborg Kommune (tilgået april 18, 2025)
95. Metode – Kompetencecenter for Skolefravær (tilgået april 18, 2025)
96. Prioriterede forskningstemaer – tryghed.dk (tilgået april 18, 2025)
97. School Refusal: Causes, Symptoms, Treatments – McLean Hospital (tilgået april 18, 2025)
98. MBU – Rådmandsmøde… – Aarhus Kommune (PDF Dagsorden) (tilgået april 18, 2025)
99. RETTEN TIL UDDANNELSE – Institut for Menneskerettigheder (PDF link) (tilgået april 18, 2025)
100. En undersøgelse af forståelse, opdeling… – Børne– og Undervisningsministeriet (PDF link) (tilgået april 18, 2025)
101. A Scoping Review of Constructs Measured… (PDF version) – Frontiers (tilgået april 18, 2025)
102. Bassefisker • fællesskabende læringsmiljøer… – Tine Basse Fisker (tilgået april 18, 2025)
103. Research-Based Practices for Reintegrating Students… – NDTAC (PDF link) (tilgået april 18, 2025)
104. At være pårørende i Danmark – Danske Patienter (PDF Undersøgelse) (tilgået april 18, 2025)
105. Publikationer – DEFACTUM… (tilgået april 18, 2025)
106. Evaluering af U-start – Metodecentret (PDF link) (tilgået april 18, 2025)
107. +200 Theses from SDU (tilgået april 18, 2025)
108. Virksomme indsatser til børn og unge med autisme… – VIVE (PDF link) (tilgået april 18, 2025)
109. Litteraturliste til temaet Børn med autisme | Social.dk (PDF link) (tilgået april 18, 2025)
110. Hvem er vi? – Kognitiv terapi center Århus (tilgået april 18, 2025)
111. Forskning: Ny metode knækker skolefravær – Dansk Socialrådgiverforening (tilgået april 18, 2025)